GOJF Hundetræning 2025
Vi er glade for igen at kunne invitere alle hundeejere og hundeinteresserede en målrettet og engageret hundetræning i Ganløse og Omegns Jagtforening. Uanset om du har en jagthund, en familiehund, eller bare er nysgerrig på, hvordan man træner hunde, er du mere end velkommen!
Hundetræning hos Ganløse & Omegns Jagtforening – Næste opstart 2. oktober
Hos Ganløse & Omegns Jagtforening tilbyder vi målrettet og positiv hundetræning for alle hundeejere – uanset om du har en jagthund eller ej. Vores træning er baseret på moderne indlæringsprincipper med fokus på positiv forstærkning, hvor vi belønner ønsket adfærd og skaber en stærk relation mellem hund og ejer. Vi tager udgangspunkt i den enkelte hunds temperament og læringsevne, så træningen bliver en tryg og motiverende oplevelse for både hund og fører.
I GOJF tror vi på kvalitet fremfor kvantitet. Det betyder, at vi lægger mindst lige så meget vægt på førerens kommunikation og samspil med hunden, som vi gør på selve øvelserne. For os er ro, samarbejde og evnen til at læse hunden vigtigere end at sende den ud på mange apporteringer.
Her er datoerne for efterårets træning:
- Torsdag d. 2. oktober
- Torsdag d. 16. oktober
- Torsdag d. 30. oktober
- Torsdag d. 13. november
- Torsdag d. 27. november
- Torsdag d. 11. december: Afslutning
Tiderne er som følger:
- Kl. 17.00 – Hvalpehold
- Kl. 18.00 – Unghundehold
- Kl. 19.00 – Øvet hold
På hvalpeholdet arbejder vi med mental styrke og følgeskabet.
På unghundeholdet arbejder vi denne gang med kommandoer og kvalitet i arbejdet.
På øvet-holdet træner vi jagtrelevante øvelser med fokus på samarbejde, præcision og ro, under vanskelige vilkår.
Sted: Træningen finder sted ved foreningens lokaler på Mosevej 36
Pris: Prisen for 6 træningsgange er 600 kr. for medlemmer og 750 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding: Via mail til Stefan på stefan@gojf.dk
- Skriv hund og hundeføres navn, samt hvilket hold.
- Betaling: Via MobilePay: 863572
- Tilmeldingen er først bindende, når betalingen er modtaget på MobilePay.
- Da der er begrænsede pladser, anbefaler vi hurtig tilmelding for at sikre en plads.
Ved ankomst
For at skabe en god og rolig start på træningen beder vi jer lade hunden blive i bilen ved ankomst, indtil vi er klar til at gå i gang. Dette mindsker stress og forventningspres hos hunden og giver en mere fokuseret træning. Vi anbefaler, at du medbringer små, velsmagende hundegodbidder, som kan bruges til belønning – undgå menneskemad som pølser og flæskesvær.
Krav for deltagelse
- Hunden skal være vaccineret
- Hunden skal have lovpligtig ansvarsforsikring
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en lærerig og inspirerende træning, hvor samarbejde, motivation og hundens trivsel er i centrum.
Har du spørgsmål, tvivl eller betænkeligheder, så send endelig en mail, så hjælper vi bedst muligt.
Fotos fra tidligere træninger